|
Arrangement
Rejserne er arrangeret af UpN Travel i
samarbejde med Ticket2Travel A/S, hoteller
og lokale turar-rangører.
Tilmelding
Tilmeldingen foretages hos UpN Travel og er
bindende for såvel kunde som rejsebureau,
når depositum er betalt. Med indbetaling af
depositum bekræfter kunden samtidig af have
accepteret indenfor den
angivne frist, bort-falder aftalen. Husk ved
bestilling at oplyse de rejsendes navne
nøjagtigt som angivet i passet.
Betalingsbestemmelser
Et depositum på kr. 1.000 opkræves ved
bekræftelse af reservationen.
Sygeafbestillingsforsikring skal indbetales
samtidig med depositum. Restbeløbet skal
være indbetalt senest 30 dage før afrejse
eller samtidig med depositum, hvis rejsen
bestilles indenfor 30 dage før afrejse.
Rejsedokumenterne vil normalt blive
fremsendt således, at du har dem i hænde
senest 7 dage før afrejse. Såfremt fristen
for indbetaling af restbeløbet ikke er
overholdt, vil man ikke være sikret mod
ekstraordinære prisstigninger frem til
afrejsen.
Afbestilling
Følgende regler er gældende, såfremt der
ikke er anført andre bestemmelser på dit
deltagerbevis/faktura. Vær opmærksom på, at
mange flybilletter og landarrangementer er
behæftet med strengere afbestillingsregler
end de her nævnte: Ved afbestilling mere end
28 dage før afrejsen opkræves et
ekspeditionsgebyr på 10% af rejsens pris,
dog maksimum kr. 500 pr deltager. Ved
afbestilling mellem 28 og 15 dage før
afrejsen er depositum tabt. Ved afbestilling
14-8 dage før afrejsen tilbageholdes op til
50% af rejsens pris. Ved senere afbestilling
har den rejsende ikke krav på godtgørelse.
Vær opmærksom på, at en ændring betragtes
som en afbestilling og en nybestilling Vi
anbefaler, at du tegner en
afbestillingsforsikring, der dækker i
tilfælde af sygdom/dødsfald hos den rejsende
eller nærmeste familie. Oplysninger herom
fås hos UpN Travel.
Prisændringer
Priserne er baseret på de i øjeblikket
gældende tariffer og valutakurser. Ifølge
lovgivningen kan rejsearrangøren forhøje den
aftalte pris som følge af stigende
transportomkostninger (herunder
brændstofpriser), ændrede skatter, afgifter,
gebyrer og valutakurser. Eventuelle
prisstigninger skal varsles senest 20 dage
før rejsens påbegyndelse. Prisændringer vil
blive beregnet efter følgende principper:
Ved ændringer af flypriser, samtlige
afgifter og skatter med det aktuelle beløb,
såfremt dette overstiger kr. 100
Valutaændringer på mere end + 5% eller - 10%
i forhold til priserne. Prisændringen vil
alene omfatte omkostninger vedrørende
landarrangement. Generelle prisnedsættelser
som følge af ekstraordinære prisfald på
flybilletter vil komme alle kunder til gode,
uanset hvornår rejsen er bestilt eller
betalt.
Rejseforsikring
Alle rejsende skal være behørigt forsikrede.
Vi anbefaler på det kraftigste, at der
tegnes en forsikring, som dækker
omkostningerne i forbindelse med sygdom,
eventuel hjemtransport i forbindelse med
sygdom eller ulykke, bagage, ansvar med
mere. Oplysninger herom fås hos UpN Travel.
Flyrejsen
Såfremt du udover den anførte rejserute har
særlige krav til din billets fleksibilitet,
skal de være anført på
deltagerbevis/faktura. Ændringer af
rejserute, forlængelse eller vederlagsfri
annullering kan kun ske, såfremt dette er
anført på deltagerbevis/faktura. Vi gør
opmærksom på, at det er meget vigtigt, at
dit navn(e) på deltagerbeviset og især på
alle billetter stemmer overens med dit
aktuelle pas. Kunstnernavne og mellemnavne
må ikke benyttes som efternavne. Såfremt der
er uoverensstemmelse mellem navnene i pas og
billetter, kan afrejse nægtes uden ansvar
for flyselskab og arrangør. Afvisningen vil
blive betragtet som afbestilling fra kundens
side med deraf følgende afbestillingsgebyrer
til følge.
Overdragelse
I henhold til lovgivningen kan man overdrage
sin rejse (f.eks. i stedet for at
afbestille) til enhver, der opfylder de
nødvendige betingelser for at deltage i den
pågældende rejse. På grund af de ofte
benyttede restriktive flybilletter, er dette
ikke tilrådeligt, da hele billettens pris da
er fortabt. Såfremt overdragelse er mulig,
skal ønsket herom fremsættes skriftligt
senest 14 dage før afrejse. Ved overdragelse
opkræves et gebyr på kr. 500 per person. Ved
overdragelse hæfter den oprindelige kunde
solidarisk med den ny rejsende for betaling
af et restbeløb og omkostninger, der følger
af overdragelsen.
Aflysning
Rejsen kan aflyses på grund af udefra
kommende omstændigheder, som bureauet og
dets samarbejdspartnere ikke har indflydelse
på eller haft mulighed for at forudse (force
majeure-lignende forhold). I dette tilfælde
refunderes rejsens fulde pris, og kunden kan
derudover ikke gøre krav på erstatning.
Arrangørens ansvar
UpN Travel optræder som agent for
Ticket2Travel A/S samt lokale hoteller og
agenter. UpN Travel´s / Ticket2Travels
ansvar for mangler samt person- og tingskade
er begrænset til det erstatningsansvar vore
leverandører har i henhold til
internationale konventioner for fly-, skibs-
og togtrafik. Flytrafik: Warszawa
Konventionen, skibsrejser: Athen
Konventionen, togrejser: COTIF/CIF
Konventionen. Erstatningsbeløbene i de
internationale konventioner er sædvanligvis
meget lave. For personskader i forbindelse
med flytransport ofte kun ca. kr. 100.000.
Ved skibs- og togtransport dog lidt mere.
Også erstatning for ødelagt bagage er meget
begrænset. Ved flytransport for eksempel ca.
kr. 120 per kg. indskrevet bagage
Kundens ansvar
Kunden er forpligtiget til at sørge for
gyldigt pas og de for rejsens gennemførelse
nødvendige visa og vaccinationer, til at
holde sig underrettet om eventuelle ændrede
hjemrejsetider og genbekræfte sin
pladsreservation (reconfirmation) ved at
kontakte flyselskabet 72 timer før
hjemrejsen. Undlades dette har
flyselskaberne ret til at disponere over
pladserne, uden at kunden kan rejse krav.
Til at møde rettidigt på de i rejseplanen
eller ved anden tydelig anvisning oplyste
steder ved ud- og hjemrejse.
Reklamation
Reklamation over mangler på rejsen skal
rettes til bureauet eller dets stedlige
repræsentant så snart manglen konstateres,
således at Ticket2Travel A/S straks kan
forsøge at afhjælpe forholdet. Krav angående
mangler, der ikke har kunnet afhjælpes på
stedet, skal være rejsebureauet i hænde
indenfor rimelig tid efter rejsens
afslutning. Ved uenighed mellem rejsebureau
og den rejsende vedrørende mangler ved
rejsen, kan sagen indbringes for
Rejse-Ankenævnet, Holte Midtpunkt 20, 3.,
2840 Holte (telefon: 4546 1100).
Ticket2Travel er medlem af Danmarks
Rejsebureau Forening og er dermed
forpligtiget til at følge de af nævnet
afsagte kendelser. Ticket2Trave A/S er
endvidere medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnr.
650).
Værneting og lovvalg
Værneting: Sø- og Handelsretten i København.
Eventuelt søgsmål mod Ticket2Travel A/S skal
afgøres efter dansk ret og anlægges ved
dansk domstol eller voldgift.
Pas og visum
Kunden er forpligtiget til at sørge for at
medbringe gyldigt pas og de for rejsens
gennemførelse nødvendige visa. Ved fremmed
statsborgerskab bør den rejsende søge
oplysninger om de krav, der stilles til
eventuelt visum. Den rejsende skal endvidere
ved bestillingen oplyse om evt. fremmed
statsborgerskab, så rejsebureauet kan give
fornøden vejledning. Undlades sådanne
oplysninger med en eventuel afvisning ved
grænsen til følge, kan der ikke gøres krav
gældende overfor arrangør/rejsebureau. Se
"Rejsetips" for visumregler
|
|